Gå til hovedindhold

Ledelsescoach

​Tal om tal

Mit navn er Helle Føns, og som ledelsescoach ønsker jeg at tale om tallene.
Jeg henvender mig især til direktøren og ledelsen som tror på, at der med en holistisk tilgang kan skabes værdier gennem samarbejde. Jeg ønsker at gøre det gennem dialog, hvor der skabes en holdning til tallene og de økonomiske sammenhænge. Jeg henvender mig til virksomheder som har mod på at arbejde pro aktivt med tal og mennesker i bl.a. Esbjerg, Bramming og Varde, men mit tilbud står også ved magt i andre omkringliggende områder.

Ring 27 11 65 10 Læs mere

​Som direktør arbejdes der ofte alt for hårdt

Og sådan behøver det ikke at være. Det er vigtigt, at du som direktør og leder har overskud til at bevare overblikket samt evnen til at se fremad.

Lad medarbejderne være med til at trække en større del af læsset ved at inddrage dem i beslutningerne.

Sættes medarbejderne i spil, er der et kæmpe potentiale for nytænkning og vækst og når de løsslupne ideerne forankres i økonomien, så er der mulighed for at holde begge ben på jorden selvom kreativiteten slippes løs.

Økonomi handler om mennesker

I mit arbejde som ledelsescoach går jeg gerne det skridt videre, hvor vi samler de ledende medarbejdere omkring økonomien.

Det er vigtigt at komme så tæt på tallene, at de bliver nærværende. Dette kan bl.a. gøres ved at opdele regnskabet i afdelinger, hvor det i højere grad er muligt at se de økonomiske konsekvenser af valgte handlinger.

Det kan også være via for- og efterkalkulationer samt de igangværende arbejder og lager, at vi kommer tættere på tallene og får en forståelse for sammenhængene. Med en ovenstående viden omkring økonomien og de økonomiske sammenhænge er der et godt grundlag for budgetlægning og budgetopfølgning.

Når økonomi og trivslen hænger sammen

Jeg har mit primære fokus på at se økonomi, samarbejde og trivsel som en samlet helhed. Det skyldes, at et budget viser de økonomiske konsekvenser af en strategi eller en handleplan. Det giver ikke mening at separere de medarbejdere, der lægger budgettet fra de medarbejdere, der skal eksekvere strategien.

Jeg sørger også for en budgetopfølgning med en oversigt over, hvordan det går ift. forventet. Det er vigtigt at gøre enten månedsvist eller kvartalsvist. I min optik skaber menneskelig vækst økonomisk vækst. Jeg adskiller mig derfor også fra mange andre ledelsescoaches ved netop at sætte medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel op mod regnskabet. De to ting hænger uløseligt sammen i min verden.

Få besøg af en ledelsescoach med en økonomisk vinkel i din virksomhed

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du kunne tænke dig at få besøg af en ledelsescoach som med en økonomisk vinkel arbejder på at forene de hårde og de bløde værdier.

Min ledelsescoaching tager udgangspunkt i samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne. Inddragelse af medarbejdere skaber trivsel som gør det muligt, at få 2 + 2 til at give 5.

​Hvis du ønsker at høre mere om mine ydelser som ledelsescoach, mine priser, eller hvis du har spørgsmål, står jeg til rådighed. Jeg giver gerne en pris på et skræddersyet forløb.

Regnskab / regnskab / regnskab

Kolde kyniske tal, der taler deres tydelige sprog sprog………….eller gør de? Er der styr på lager og de igangværende arbejder? Det er ret afgørende, idet en regulering her afspejler sig direkte på bundlinjen og det man tror er et minus er måske et plus 😊 ………..eller omvendt ☹.

Reklamationer

Reklama……hvad for noget? Har vi en sådan konto? Det håber jeg, for reklamationer er en gave, der giver os mulighed for at blive bedre 😊. Mange gange forsvinder reklamationsudgifterne imidlertid forklædt som prisnedslag, gratis ydelser eller lignende. Skal vi se, om vi kan finde gaven

Investeringer

Når der tænkes investeringer, tænkes der naturligvis også likviditet. Mange gange er pengeinstituttet det første alternativ, men måske kunne der med fordel også tages et kig på balancen. Får vi pengene i kassen eller er de bundet i dårligt betalende debitorer, store igangværende arbejder eller lager? Er din balance trimmet inden du går til dit pengeinstitut?

Mit pengeinstitut forstår mig ikke

Den finansielle verden har sit helt eget sprog og derfor er det vigtigt, at det materiale der præsenteres for dit pengeinstitut, er forståeligt i den finansielle verden. De personer jeg kender i den finansielle verden, er positive mennesker, der gerne vil medvirke til vækst, så jeg tror det er et spørgsmål om kalibrering af sproget. Ekstern Økonomi Support træder gerne til som translatør

I den tid, hvor Helle var med omkring tallene hos Mineralvandsfabrikken Frem, oplevede jeg en klar positiv energi hos medarbejderne, da de blev inddraget i regnskabsrapporteringen, hvilket bevirkede folk rykkede sammen og i fællesskab hjalp hinanden med at opnå de budget mål der var

I min dagligdag som direktør, er inddragelse af medarbejderne i bl.a. økonomiarbejdet og rapporteringer, en helt naturlig del af det at drive virksomhed. Det er en kultur som har rødder i den tid, hvor Helle stod for regnskabsarbejdet og den er stadig en vigtig del af vores virksomhed.